Brandstrategi
Jeres brand er det, kunderne siger om jer, når I ikke er i rummet.
Den opfattelse bliver dannet, uanset om I styrer den eller ej. En brandstrategi er beslutningen om, hvad den skal være, og hvem den skal sidde fast hos.
Vi bygger den på indsigt i jeres marked og jeres kunder og gør den så konkret, at sælgere, designere og ledelse kan bruge den i morgen.

Fra opfattelse til position
Hør Lasse fortælle om branding
Lasse Giversen
Creative Director
+45 40 50 64 32
lasse@anyways.dk

Hvis kunden ikke kan se forskellen, vælger de prisen
Spørg fem af jeres kunder, hvorfor de valgte jer. Får I fem forskellige svar, eller slet ikke noget klart svar, har I et brandproblem. Så ender beslutningen hos den billigste eller hos den, kunden kender i forvejen.
En brandstrategi afgør, hvad I skal stå for i kundens hoved, over for hvem, og hvorfor det skal være jer frem for konkurrenten. Den er fundamentet under alt det, der kommer bagefter: website, kampagner, salgsmateriale og den måde, jeres sælgere præsenterer jer på.

Hukommelse vinder købsdagen
B2B-kunder køber sjældent. Når behovet opstår, laver de ikke en grundig markedsanalyse fra bunden. De starter med de leverandører, de allerede kender og husker. Marketingforskningen er ret entydig: de brands, man kommer i tanke om først, har en markant fordel, længe før der bliver sendt et tilbud.
Derfor er en stor del af brandstrategien at bygge hukommelse. Hvilke situationer skal få kunden til at tænke på jer, og hvilke genkendelige elementer skal sidde fast, så I bliver husket uden at skulle forklare jer forfra?

Vi starter i maskinrummet
En brandstrategi, der kun er skrevet i ledelsesgangen, holder sjældent ude i virkeligheden. Vi starter derfor med at forstå, hvordan virksomheden faktisk fungerer. Hvad siger sælgerne, når de præsenterer jer? Hvad siger kunderne, når I ikke er i rummet? Og hvad gør konkurrenterne, som I ikke gør?
Derefter samler vi ledelse og nøglepersoner i workshops, hvor vi bliver enige om fundamentet: positionering, målgruppe, kernefortælling og tone. Når alle står på samme grund, bliver alt det efterfølgende arbejde både hurtigere og skarpere.

En strategi skal kunne bruges mandag morgen
Et strategidokument, som kun ledelsen har læst, flytter ingenting. Vi oversætter strategien til noget, organisationen kan arbejde med: budskaber, sælgerne kan bruge i et møde, en tone, alle kan skrive i, og klare principper for, hvad I siger ja og nej til.
Og fordi vi også laver identiteten, indholdet og kampagnerne, bliver strategien testet i praksis med det samme. Det er dér, man opdager, om den holder.
Relevante cases

Et brand klar til udlandet
Brandstrategi, identitet, website og tryksager, klar til en konference i Washington.
Energy Market Partners

Identitet til fremtidens landbrug
Visuel identitet til et skovlandbrug, der behandler jord og drikkevand med respekt.
Vestermark Skovlandbrug

Når et startup bliver voksen
Et identitetsløft til en virksomhed, der var vokset ud af sit start-up logo.
Lejeboligmægleren





.webp)
Værktøjskassen
Har I en specifik opgave? Find løsningen her.
Strategi & Brand
Produktion & Content
Få en unfair fordel
med Signals
Tilmeld dig nyhedsbrevet ‘Signals’ og modtag brancheindsigter og anbefalinger direkte i indbakken.
Vi følger udviklingen i industrierne, inspirerer dig med gode eksempler, og serverer et koncentrat til dig i et ugentligt nyhedsbrev.






