SoMe-annoncering

De fleste af jeres fremtidige kunder leder ikke efter jer endnu.

Annoncering på LinkedIn og Meta gør det muligt at blive kendt af dem, før behovet opstår. Det kreative afgør som regel mere end målretningen, om annoncen virker.

Vi planlægger, producerer og driver kampagnerne og måler dem på møder og ordrer.

Kendt, før behovet opstår

Ram de rigtige, før de begynder at lede

Søgeannoncer fanger dem, der allerede leder. Annoncer på sociale medier når dem, der ikke gør det endnu, og det er langt de fleste af jeres potentielle kunder. På LinkedIn kan I målrette efter branche, virksomhedsstørrelse, jobtitel og endda specifikke virksomheder. På Meta kan I nå bredt og billigt.

SoMe-annoncering gør det muligt at være til stede hos præcis de mennesker, der skal kende jer, når deres behov opstår.

Rækkevidde og relevans

Mange B2B-kampagner bliver målrettet så snævert, at de kun rammer dem, der allerede er klar til at købe. Det giver pæne tal i kampagnerapporten, men det bygger ikke det kendskab, der skal til for at vinde næste års kunder. Forskning i reklameeffekt peger på, at en betydelig del af budgettet bør gå til at bygge brandet bredt og resten til at aktivere dem, der er tæt på et køb.

Vi planlægger annonceringen, så den gør begge dele: bygger hukommelse hos den brede målgruppe og konverterer hos dem, der viser interesse.

Det kreative er den største løftestang

Målretning og budgetter får ofte al opmærksomheden, men det er typisk det kreative, der afgør, om annoncen virker. En annonce, der ligner alle andre i feedet, bliver scrollet forbi, uanset hvor præcist den er målrettet.

Vi producerer annoncerne selv: video, statiske formater, karruseller og thought leader ads fra jeres egne medarbejdere. Og vi tester varianter mod hinanden, så budgettet flytter over på det, der faktisk virker.

Opsætning, drift og opfølgning

Vi sætter kampagnerne op, fra målgrupper og tracking til annoncer og landingssider, og vi driver dem løbende med justeringer af budget, målretning og kreativ. Kampagnerne kobles til jeres CRM, så I kan se, hvilke annoncer der skaber møder og ordrer, og ikke kun klik.

I får rapportering, der er til at forstå, og fast sparring om næste skridt.

Relevante cases

Koncept
Content
Se case

Der findes mange dårlige råd

Kampagneunivers, der fik folk til at bruge Vinduesguiden frem for svogerens gode råd.

Outline vinduer

Dokumentar
Se case

Chasing Le Mans

Dokumentar, der slår bro mellem sim racing og rigtig motorsport.

Asetek

Koncept
Kampagne
Se case

A Tough Job

Lancering af en elektrisk dumper til diesel-elskende amerikanere.

Hydrema

Står I med et projekt, vi skal tale om?
Så anyways…

Få en unfair fordel
med Signals

Tilmeld dig nyhedsbrevet ‘Signals’ og modtag brancheindsigter og anbefalinger direkte i indbakken.

Vi følger udviklingen i industrierne, inspirerer dig med gode eksempler, og serverer et koncentrat til dig i et ugentligt nyhedsbrev.

Få Signals nyhedsbrevet i indbakken i dag

Tak! Du er nu på listen til Signals.

Noget gik galt. Prøv igen om lidt.

MærskMekoprintHydremaCarlsbergMekoprintAsetekMærskHydrema