Det er gået op for mig, at rigtigt mange mennesker render rundt i en evig tåge, hvor de ikke rigtigt ved hvor de er. Vi har travlt med konstant at bevæge os fremad imod en masse forskellige mål, og det gør at vi glemmer at se os omkring og forstå hvor vi befinder os. Det fører til en negativ spiral: når vi har gået blindt rundt så længe, så bliver det pludseligt skræmmende at kigge sig omkring: vi har ikke lyst til at indse, hvor fortabte vi egentligt er. Derfor bevæger vi os bare videre, og forsøger at undlade at tænke på at vi nok er faret vild for længe siden.

Men der er altså mange fordele ved, at få en skarpere indsigt i sin egen situation. For det første, så er det umuligt at gå rundt og være ignorant for evigt. På et eller andet tidspunkt bliver vi tvunget til at acceptere det faktum at vi er, eller har været, omkapslet af tåge og er faret vild. Det sker en gang imellem, når vi ved et rent tilfælde rammer vores mål. Nu får vi nemlig pludseligt klarsyn over, hvor tæt vi egentligt var på at være i mål for længe siden, men så kom ud på en kæmpe omvej fordi vi ikke tog os tiden til at kigge os omkring, og forstå vores situation. Her er man da heldigvis kommet i mål, men man kan alligevel let slå sig selv i hovedet over at have bevæget sig rundt uden tanke på den måde. For det meste vågner vi dog ikke op fordi vi når i mål, men i stedet fordi vi træder ud over en afrund, fordi vi ikke har kigget ordentligt på hvor vi er, eller hvor vi bevæger os hen. Så falder vi, alt går fra hinanden, og vi indser at det ikke var smart at gå rundt i blinde.

Jo før du stopper op, og stiller skarpt på dine omgivelser, jo mindre ondt vil det altså gøre. Du kan ikke undgå at finde ud af det på et eller andet tidspunkt, og jo længere du venter, jo mere ubehagelig en oplevelse vil det altså være. Så hvorfor ikke bare gør det nu? Det bliver aldrig lettere og mere smertefrit end lige nu og her.

Måden du gør det på er, ved at sidde stille i 30 minutter, og helt bogstaveligt lægge mærke til dine fysiske omgivelser. Fortæl dig selv, måske højt, hvad der er sandt lige nu, og hvad vi er glade for:

Jeg trækker vejret, og jeg er taknemlig for, at luften holder mig i live. Jeg sidder i en brugt Ford Fiesta, som jeg er glad for kan køre mig rundt og give mig frihed. Jeg er på køretur ud til min mor, og jeg føler glæde over snart at skulle se hende. Vejene er tomme i dag, og jeg er glad for at kunne køre ubesværet.

Bare fortsæt sådan. Det vil ofte starte med nogle simple og relativt ligegyldige ting, men du vil hurtigt opdage at du er begyndt på en indre rejse, hvor de dybere spørgsmål kommer op.

Previous articleHvad er det støreste bedrag(løgn) i Forex Trading?
Next articlePlantemælk vs. komælk