Jeg kom i gang med at sælge via internettet for bare 5 år siden, og det har været en enorm lærerig rejse lige siden. Internettet og de digitale markeder er i konstant forandring, så det er med at holde tungen lige i munden, og konstant følge med i den rivende udvikling. Bare springet fra at have en lille fysisk butik, og til pludseligt at gøre alting digitalt, var en skræmmende oplevelse, men det viste sig at være et rigtigt fornuftigt valg. Ingen af de fysiske butikker i mit område, overlevede nemlig: men min webshop klarer sig bedre, end min butik dengang nogensinde ville have kunnet.

Når man driver en butik på internettet, er der selvfølgeligt nogle ting, man slipper for at skulle bekymre sig om. Man behøver ikke finde ud af, hvor ens kernekunder går rundt henne, og så betale alt for meget i husleje for at kunne placere sin butik på den lokation. Det er ikke nødvendigt at stå vildt tidligt op, for at feje og gøre butikken præsentabel for de kunder, der kommer senere på dagen. Det er heller ikke nødvendigt at hyre ansatte, bare fordi der engang imellem kommer for mange kunder ind i butikken på én gang til, at man selv kan sikre, at de alle får en god oplevelse.

Men der er også nye udfordringer, når man skifter over på det digitale medie. Huslejen udskiftes med hosting udgifter – som selvfølgeligt er langt billigere, men som samtidig kræver, at man sætter sig ind i, hvad ordet “hosting” overhovedet dækker over. Butikken skal ikke fejes, men den skal til gengæld designes: og hvordan gør man lige det? Placeringen i byen er ligegyldig, men ens “placering” på Googles liste med søgeresultater er pludseligt ekstremt vigtig.

Jeg kastede mig ud i tingene, og måtte lære rigtigt mange ting undervejs. Jeg var heldig at kunne alliere mig med en ung mand, der havde godt styr på det med computere, og som hjalp med at digitalisere min butik. Jeg stod for indkøb, lager og salg. Det sidstnævnte var noget, der krævede at jeg læste op på tingene. Jeg har ganske vist arbejdet med salg hele mit liv, men det var altid ansigt til ansigt: nu skulle det pludseligt foregå via en skærm. Jeg var dog heldig at finde en god hubspot vejledning, og kom på den måde godt fra start indenfor markedsføring.

Da jeg først havde stiftet bekendskab med alle de forskellige elementer af, at drive en online butik, begyndte jeg at finde folk til at overtage opgaverne, eller værktøjer til at automatisere det. Da jeg automatiserede min markedsføring fik jeg ikke bare langt mere tid til andre opgaver: jeg fordoblede også min indtægt fra den ene dag til den anden! Nogle ting er computere bare bedre til, end mennesker nogensinde kan blive.

Previous articleHvordan ser min physique ud lige nu?
Next articleNye spændende projekter!