I denne video vil jeg lave et potent rødbedeshot, som er en ren dynamit for kredsløbet.
Generelt siger man at rødbede er blodtrykssænkende, blodopbyggende og generelt god til alt hvad der har noget med blodet at gøre.
Og er man én af dem som skal igang med træningen, er der faktisk et engelsk studie fra Exeter University der viser, at rødbeden har evnen til at øge præstationsevnen med helt op til 16%. Dog er dette studie lavet på en halv liter rødbede juice, hvilket jeg selv som juicemand synes er en del rødbede juice. Forsøget gik i al sin enkelthed ud på at drikke en halv liter rødbedejuice 1-1,5 time før træningen i 7 dage.
Jeg vil sige, at hvis man ikke er vant til at drikke rødbedejuice, kan jeg anbefale at man starter stille og roligt. Rødbedejuice har nemlig evnen til at sparke røv i mere end en forstand.
Bare duften af den skarpe citrus og den friske ingefær sender et kraftigt – men kærligt signal til alle sanser! SKÅÅÅÅL
Ingredienser:
– 1 mellemstor rødbede
– 2 cm ingefær
– 1 lime med skræl
– 2 mellemstore gulerødder