I denne video vil Frederikke dele hendes viden om plantemælk og komælk.

Komælk er et bredt diskuteret emne. Vi lever i et land, hvor komælk i rigtig mange år er blevet markedsført som nærmest essentielt for, at vores knogler og tænder kan forblive stærke. Derfor har mælk længe været en naturlig del af hverdagen og det rammer derfor et ømt punkt hos mange, når mælk bliver udskældt.

Komælk er designet til kalve med samme formål som modermælk er designet til børn – det skal give de mindste i flokken de næringsstoffer de har behov for. Kalve har 4 maver og skal mangedoble deres vægt på meget kort tid.

Selvom mælk ikke har helt samme effekt på mennesker, skal man have respekt for de hormoner, der er i mælk. Derfor bør mennesker især med hormonelle udfordringer undgå mælkeprodukter. Det kunne f.eks være kvinder i overgangsalderen, teenagere og mennesker med uren hud.

Den mælk, vi drikker i dag, pasteuriseret. Det vil sige, at de gode ting, der var i råmælken nu er væk. Så har vi brug for mælken? Ikke hvis du spørger mig. Der er masser af andre fine steder i fødevarernes verden, hvor vi kan finde kalcium, som er det mange drikker mælk for. F.eks. i fisk, hvis man ikke er veganer til dagligt, mandler, grønkål, spinat, hyben og meget andet. Og allervigtigst er det måske at nævne dansk postevand fra vandhanen.

Er du i tvivl, om du får nok calcium, kan du få det tjekket og måske supplere med et tilskud. Husk også, at vi skal bruge D-vitamin, magnesium og K-vitamin til at optage, transportere og lagre calcium i knogler og tænder.

Det hele spiller sammen og det bedste vi kan gøre for at give os selv de optimale rammer er via en grøn, varieret kost.

Besøg vores hjemmeside www.highonlife.dk for at finde opskrifter med plantemælk.

Previous articleSådan Får du Skarpere Indsigt i Din Egen Situation
Next articleVegansk Cabonara Sauce