Hvis du af og til tager på café eller restaurant, så vil du nok have opdaget, at det ikke er alle de unge på date der sidder og holder i hånd mens de fortaber sig i hinandens øjne. Den slags romantik er i stedet erstattet af, at de sidder tilbagelænet i hver deres stol, og glor ind i skærmen på deres mobiltelefon. Hvis man er tilpas nysgerrig, så kigger man måske hen på skærmen for at finde ud af, hvad der dog kan være mere vigtigt, end den person man er på date med lige nu. Det er typisk Facebook eller Instagram der er åbent på telefonerne, og folk sidder bare og scroller ned over diverse posts. De leder efter ting til at underholde dem, og ting at dele. Men mest af alt, så kigger de efter, om det de har skrevet tidligere har fået et ”Like” eller en positiv kommentar fra nogen.
Men hvorfor er det så vigtigt for folk, om nogen andre har trykket på en knap hvor tommelfingeren vender op ad? Flere videnskabelige undersøgelser har faktisk været lavet på dette område indenfor sociale medier. Det viser sig, at positiv respons på internettet giver udløser en tilsvarende mængde dopamin, som når vi roses for noget i virkeligheden. Hvis din date fortæller sig, at han eller hun synes godt om det tøj du har taget på, så får du en rar følelse indeni. Men hvis du tager et billede af dit nye sæt tøj, og lægger det op på Instagram, så kan du have 50 forskellige mennesker indikere, at de synes godt om dit tøj. Hver eneste gang en ny person klikker eller kommenterer, så får du et nyt skud dopamin, der fører til den rare følelse indvendigt.
Og dopamin skaber ikke bare gode følelser: det informerer også hjernen om, at den opførsel der førte til denne rare følelse er noget, der bør gentages. Det giver jo fint mening: fra naturens side belønnes vi for god opførsel. Hvis vi gør noget der giver social anerkendelse, så er det en god ting, og vi vil være godt stillet ved at gøre mere af den slags. Problemet er bare, at naturen ikke har forberedt os på, at vi en dag ville have maskiner i lommen der kunne give os følelsen flere gange om dagen bare ved at kigge på den. Vi bliver altså afhængige af telefonerne og de sociale medier.
Og det er ikke fordi der er noget galt i, at være glad for de materielle ting. Selvfølgeligt skal man da have en rar følelse indeni, når man anskaffer sig en ny Mercedes GLE eller får den telefon man altid har drømt om. Det er ikke genstanden i sig selv der er problemet: men hvis du bliver afhængig af at køre turer i din Mercedes, eller er nødt til at kigge på din telefon hvert 5. minut, så er det problematisk. Det går nemlig ud over de andre ting i dit liv, som reelt vil bidrage mere.