Dumbbell triceps kickbacks er en isolationsøvelse for bagsiden af overarmen, eller den muskel man på latin kalder triceps.
Dumbbell triceps kickbacks udføres med en håndvægt, og med en arm af gangen. Man står foroverbøjet, eventuelt med hænder støttende på en bænk eller et dumbbell rack, og holder overarmen ind til kroppen, og underarmen hængende ned af. Man fører så håndvægten op til strakt arm og tilbage igen.
Dumbbell triceps kickbacks er en øvelse som ikke skal køres for tungt, da man i så fald kommer til at svinge håndvægten op. Man ved man kører for tungt i dumbbell triceps kickbacks, hvis man ikke kan holder håndvægten statisk i strakt arm, i toppen af øvelsen.
I ovenstående video demonstrerer Poul Haacker hvordan man laver dumbbell triceps kickbacks med korrekt teknik.
Besøg bodylab på: http://www.bodylab.dk